Meebox bliver til UnoEuro. Læs hvad det betyder for dig.

Hvad kommer 2015 til at byde på?

2014 har været et fantastisk år hos Meebox. Vi har fået en masse nye, dejlige kunder, blandt andre tænketanken CEPOS, og har samtidig set en masse af vores kunder vokse sammen med os (vi kigger på jer, Gastromand.dk!)

Men tro det eller lad være – det er ikke det forgangne års begivenheder der inspirerer os. Jovist er vi super stolte og glade for det vi har opnået i 2014 og de mange personer og virksomheder som vi har hjulpet, men det der inspirerer os allermest, er de muligheder og opgaver der ligger i det kommende år. Derfor har vi taget et kig på 2015 og kommer her med vores bud på hvad I som website- og webshopejere kan forvente jer.

 

Mere fokus på angreb og sikkerhed

2014 har budt på en masse IT-angreb rundt omkring i verden. Vi har blandt andet set hvordan det sociale medie, Snapchat, er blevet hacket og folks private billeder distribueret over hele internettet. Hvis vi vender blikket mod webhosting-industrien, er det ingen hemmelighed at open source CMS’et WordPress – samt mange andre populære Open Source CMS’er – i 2014 har været hårdt udsat for angreb.

I kraft af at flere og flere åbner egne blogs og webshops vil antallet af angreb nødvendigvis også stige. Angrebene er noget som altid har været en del af ‘gamet’ og noget som man også må forvente vil være en del af det i lang tid fremover (Sjov tanke: overvej lige en verden uden angreb på websites… Den lader vi lige stå lidt)

 

sikkerhed på webhoteller

Vi installerede i starten af december 2014 nyt sikkerheds software på vores webhoteller

 

Dette sætter hele tiden større og større krav til website-ejere om for eksempel at holde deres WordPress installationer opdaterede, og samtidig forsøge at beskytte det pågældende website ved hjælp af blandt andet sikkerhedsplugins.

Hos Meebox forsøger vi hele tiden at være på forkant med udviklingen. I starten af december implementerede vi ny sikkerheds software, som skal være med til at beskytte jeres webhoteller mod angreb ved simpelthen at scanne efter kendte såvel som nye sikkerhedshuller i PHP filer. Herefter vil vores software så automatisk rette filerne til. Vi vil hos Meebox i 2015 aktivt arbejde på at hjælpe jer, vores kunder, med at holde jeres websites sikre.

 

Stigende mængde trafik fra sociale medier

De sociale medier vinder hele tiden mere og mere indpas i folks liv. Hvis du tror at fordi flere og flere overvejer at lukke deres Facebook konti, og at trafiken fra de sociale medier til dit website dermed vil dale, må du hellere tro om igen. Dine (potentielle) besøgende er i dag tilstede på både Twitter, Instagram, Pinterest og lignende – når de altså ikke lige er på Facebook.

Det er underordnet om du driver en blog eller webshop: dine besøgende er at finde på de sociale medier. Du skal derfor arbejde aktivt med din tilstedeværelse på de sociale medier. Hav en klar idé om hvorfor du er tilstede, hav en klar målsætning og arbejd så henimod det mål. Du kan starte med at læse vores gæsteindlæg, Markedsføring for start-ups, som giver et indblik i hvad det vil sige at markedsføre sig selv via tre populære, online markedsføringskanaler.

 

Cloud vinder frem

Hvis du har fulgt lidt med i de seneste par års udvikling, kan det næppe komme som den store overraskelse at cloud teknologi er på vej frem. Vi tilbyder allerede cloud servere og har oplevet en stigende interesse siden lanceringen af vores cloud-miljø tilbage i 2011. Med en cloud server får du dit eget aflukkede hostingmiljø, hvorfra du har mulighed for at drifte dit website eller din webshop – ligesom du kan fra et traditionelt webhotel. Forskellen ligger bare i at du med en cloud server har mulighed for at tilpasse serveren og dens krafter 100 % til dit behov. Samtidig deler du heller ikke hosting-platformen med andre.

 

cloud-meme
 

Med en cloud server har du som slutbruger mulighed for at skalere op og ned for serverens krafter efter dit behov. I 2015 er forventningen, at der bruges mere end 990 milliarder på cloud services globalt set (kilde). Vi her hos Meebox forventer at cloud teknologien også vil vinde indpas hos små og mellemstore erhvervsdrivende i løbet af 2015, da cloud hosting kan betyde både billigere, sikre og mere stabil performance.

 

Vil du gerne modtage nyheder om det at drive eget website eller webshop? Klik her!

 

Endnu mere trafik fra mobileenheder

I sommeren 2014 viste en undersøgelse, som blev publiceret på Smallbiztrends.com, at hele 60 % (ja, over halvdelen!) af al internettrafik nu kommer fra mobileenheder. I 2011 lå det tal på omkring 13 %, ifølge en undersøgelse udført af PR-bureauet Walker Sands. Hvad betyder det så for dig med egen hjemmeside eller webshop?

Det betyder, at du fremover kan forvente at en stor del af dine besøgende vil forsøge at tilgå dit website via en mobilenhed. Men hvad er det så der møder dem når de kommer ind på dit website? Ja, det er spørgsmålet du skal stille dig selv. Hvis dit website ikke er responsive, det vil sige at det tilpasser sig selv til den besøgendes enhed, giver du din bruger en dårlig oplevelse. Faktisk er manglende responsiveness oftest lig med at den besøgende forlader dit website i løbet af meget kort tid.

Og hvad betyder det så for dig? Jo, hvis du er webshop-ejer betyder det tabt omsætning. For bloggere betyder manglende responsiveness ikke tabt omsætning (medmindre du selvfølgelig sælger produkter på din blog). Du giver blot dine læsere en dårlig oplevelse, hvilket kan betyde at de ikke kommer igen. Brugerne har allerede taget de mobileenheder til sig – så sørg for at du også kommer med på beatet!

Hvad tror du 2015 kommer til at byde på for website- og webshopejere? Kom med dit bud i kommentarfeltet herunder eller fortæl os det på Twitter.



  •  
  •  




Kategorier